Skip to main content
ForsideLadestander

Cirkulær og genanvendelig stikkontakt

By september 22, 2025september 26th, 2025No Comments

Schneider Electric står bag cirkulær og genanvendelig stikkontakt

Sammen med den danske cleantech-virksomhed Trebo har Schneider Electric formået at udvikle en proces og innovativ løsning, der gør det muligt at genanvende plast fra gamle elinstallationer til helt nye. De to virksomheder er gennem et tæt samarbejde nemlig lykkedes med at udvikle en cirkulær LK FUGA-kontakt på Schneider Electrics Smart Factory i Ringsted, der årligt producerer over seks millioner produkter.

I projektet ”CirkEL” har Schneider Electric udviklet et cirkulært system og en proces, hvor de tager gamle og ødelagte stikkontakter, sorterer materialerne i forskellige fraktioner ud fra de enkelte komponenters densitet og i samarbejde med Trebo laver det om til granulat, som de senere i processen bruger til at støbe en helt ny genanvendelig kontakt.

Schneider Electric er for første gang lykkes med at producere en cirkulær og genanvendelig LK FUGA-stikkontakt.

Markant CO2-besparelse i produktionen

Den innovative løsning kan reducere produktionens CO2-aftryk af to stikkontakter med minimum 11 procent i forhold til den nuværende LK FUGA-produktion. I takt med skalering af produktionen håber Schneider Electric på, at det vil det være muligt at opnå en større CO2-besparelse.

Virksomhederne er endnu ikke klar til at sætte de nye genanvendelige kontakter i produktion, men håber at nå dertil i den nærmeste fremtid. Ud over en øget cirkularitet i virksomhedens produktion håber parterne også, at løsningen i kraft af ny regulering og direktiver for byggeriets udledninger vil være et skridt på vejen for at imødekomme FN’s klimamål.

Innovation med øje for klima – og design

Det klassiske designklenodie, som LK FUGA-kontakten er, går med den nye cirkulære produktfremstilling hverken på kompromis med funktionaliteten eller de minimalistiske linjer. Faktisk tværtimod. Produktionen gør det muligt at tilføje farver, så danskerne kan få cirkulært producerede stikkontakter i hjemmet, der følger modens tendenser og samtidig er mere klimavenlige.

Næste skridt for Schneider Electric er at udvikle et indsamlingssystem, hvor gamle stikkontakter fra fx hospitaler, skoler og erhvervsbygninger leveres direkte til fabrikken i Ringsted. Derfor arbejder Schneider Electric tæt sammen med Teknologisk Institut for at finde den mest effektive løsning og take-back system, så det på sigt er muligt at opskalere produktfremstillingen og bidrage til en større CO2-reduktion, til gavn for virksomheder, offentlige bygninger og miljøet.

Få en professionel el-løsning

Brug en professionel leverandør til dit EL-arbejde.
Find en InstallatørPartner tæt på dig ved at tilgå kortlinket herunder.

FIND INSTALLATØR